Ikke-kristne venner

Dette oplæg fokuserer på, hvorfor det er godt at have ikke-kristne venner. I kommer til at kredse om, hvad det betyder for jer og jeres tro at være venner med mennesker, der tror på noget andet end jer.

Forfatter: Lærke Roager
Varighed: 60 minutter
Aldersgruppe: 13-20 år

Indledning

Det kommer til at handle om at have ikke-kristne venner[1], og det er noget, der kan fylde hos mange. Afhængig af, hvor man står i livet, fylder det mere eller mindre. Hvis man nu lige er kommet hjem fra et fantastisk år på efterskole, kan det med ikke-kristne venner være noget helt nyt, og det kan derfor være svært. I dette oplæg vil vi sætte nogle ord på, hvordan et fællesskab med ikke-kristne kan være noget fantastisk.

Bøn

“Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.” (Kol 4,5-6)

Tag en snak om hvorfor det kan være en god ide, at I beder for jeres venner, både de kristne og de ikke-kristne. Snak om hvilke ikke-kristne venner I har og i hvilke sammenhænge, I møder dem.

Bed for dem! Det virker at bede for dem, også selvom de måske ikke ved det.

Efter bønnen kan I snakke om, hvorvidt der er nogen, I skal fortælle, at I beder for dem. Det er ikke et krav, men en udfordring.

Hoveddel

Vær frimodige over for hinanden. Det her er et af de emner, som kan være allersværest, og derfor er det vigtigt at få snakket om. Det er okay, hvis tingene ikke er nemme. Du ved ikke, om din sidekammerat har det på samme måde.

”I skal være i verden, men ikke af verden.” Det er sådan en frase, man får slynget i hovedet lidt for mange gange efter min egen mening. Det bliver sådan en advarsel: ”Pas nu på ikke at blive for gode venner med “dem der”. Hold jer lidt på afstand!” Og det kan godt være farligt at gøre det til en advarsel. Jeg tror, det skal være en opfordring; en opfordring til at involvere sig i menneskers liv uanset hvad.

  • Hvad tænker I om udtrykket?

Jesus som eksempel

Jesus involverede sig i menneskers liv. Han blev venner med en som Zakæus (Luk 19,1-10), en som kvinden fra Sykar (Joh 4,1-42) og en som Matthæus (Matt 9,9-13). Den ene af de tre var samaritaner, dvs. ikke-jøde, og de to andre var toldere, en slags landsforrædere. Der skete fantastiske forandringer med dem alle sammen, og det var gennem venskab og fællesskab med Jesus. Vi skal ikke være Jesus, men have Jesus som forbillede.

Vælg en af de tre beretninger og læs den sammen.

  • Hvad lægger I særligt mærke til i teksten?
  • Hvad siger teksten om vores forhold til menneskerne omkring os?
  • Hvilken forandring kan der opstå i sådan et forhold?

Jesus valgte at være i fællesskab med folk, der ikke troede på ham, og det forandrede dem. Jesus vælger ikke perfekte mennesker til sit fællesskab.

”Hvis ikke Jesus havde spist med syndere ville jeg stadig have været fortabt og sulten.” (citat af Dr. Ken Baker)

  • Hvad tænker I om dette citat?
  • Hvad siger det om kristne?
  • Hvad siger det om vores forhold til vores ikke-kristne venner?

Anvendelse

Jesus sender os ud med budskabet om ham til hele verden (Matt 28,18-20), men han sender os også ud til vores ikke-kristne venner, som vi er iblandt her.

Nogle gange vælger Gud at give os kærlighed til andre mennesker, fordi han ønsker at nå dem gennem os. Gud ønsker, at vi skal fortælle om ham til dem, vi omgiver os med.

Frans af Assisi skulle engang have sagt: “Forkynd evangeliet, om nødvendigt brug ord.”

Det er ikke vigtigt, hvor mange gange du siger Jesus. Det vigtigste er, at du sætter dig ned og spiser med dem, ligesom Jesus spiste med Zakæus.

  • Hvad betyder det for dit forhold til dine ikke-kristne venner? Hvad skal det fremover betyde i dine relationer med ikke-kristne?
  • Giv eventuelt hinanden en udfordring i forholdet til de ikke-kristne, der er omkring jer.

Ud over at elske dem, som Jesus har elsket os, er det også vigtigt at invitere jeres ikke-kristne venner med til IMU eller måske til bibelstudie. I kan næste gang til bibelstudie tage op, hvordan det er gået med udfordringen.

Snak til sidst om, om der er plads til at invitere dem med ind i jeres fællesskab.


[1] Vær opmærksom på ikke at frakende nogen deres kristen-navn. Hvis man selv siger, at man ikke er kristen, så er det ok at kalde en person ikke-kristen – ellers ikke. I dette oplæg bruges udtrykket for nemheds skyld.