Øget stolthed over IMU

I dette oplæg skal vi først være sammen om en beretning, som omhandler det at være enten stolt eller at skamme sig over at tro på Jesus og høre ham til, og så skal vi ind omkring IMU’s fokus- hvad de går ud på og hvad de er til for, og hvordan i kan bruge det i jeres eget fællesskab. Det kan faktisk være, at IMU’s fokus kan give dig en større stolthed over at være IMU’er!

Forfatter: Daniel Bay Lanting
Varighed: 60 minutter
Aldersgruppe: 17-30+

Forberedelse

Som det første skal i forsikre hinanden om, at det i snakker om i jeres smågruppe er fortroligt, og at der ikke noget som er forkert at sige, føle, mene eller tænke- i er her for at snakke sammen, og måske hjælpe hinanden igennem, de svære ting. Og del kun det med hinanden, som i er trygge ved at dele med hinanden!

Bøn

Før i går videre, så husk at bede sammen om, at i må få hjælp til at være ærlige, men også kærlige og nådige overfor hinanden, hvor i giver plads til forskellighed. Og bed om at Gud må bruge den samtale i har med hinanden til at tale til jer og vise jer mere af hvem i selv er, hvem han er og hvilken vej han vil at i skal gå- både som fællesskab og hver især.

Indledning

  • Snak sammen om stolthed generelt
    • Hvad er stolthed?
    • Er du stolt over at være kristen? Uddyb og begrund dit svar…
    • er du stolt over at komme i IMU? Uddyb og begrund dit svar

Hoveddel

Apostlen Peters skammer sig over Jesus

  • Læs Joh 13, 36-38
    • Hvad handler teksten om?
    • Hvilket indtryk får i af Peter i den her tekst?
      • Hvad siger han?
      • Hvordan tror i han er som person?
    • Hvad er det Jesus svarer Peter?
      • Hvad siger det om Jesus?

Kort efter denne samtale, blev Jesus taget til fange i Gethsemane have og stillet for først det jødiske råd og bagefter for Pilatus. Imens Jesus er blevet taget til fange, hører vi om Peter igen:

  • Læs Joh 18, 15-27 sammen
    • Hvad sker der i teksten?
    • Beskriv hvordan Peter må have følt i den her tekst?
    • Får i det samme indtryk af Peter her, som i den tidligere tekst?
    • Hvem er Peter i lyset af den her tekst? 
    • Hvad føler du når du læser den her tekst?
    • Kan du relatere til Peter? Har du nogensinde prøver noget lignende?
  • Læs: Rom 1, 16: ”For jeg skammer mig ikke ved evangeliet, for det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker.”
    • Hvad tænker du umiddelbart om dette vers: er det fedt, provokerende, træls (eller noget andet?)
    • Hvordan passer dette vers sammen med fortællingen om Peter?
    • Kan du komme til at skamme dig over at du tror på Jesus og er kristen nogle gange? Hvis ja, hvornår og hvorfor?
    • Er der grund til at skamme sig over at være kristen?
      • Overfor klassekammerater/kolleger, Overfor venner, Overfor familiemedlemmer?
    • Del erfaringer med hinanden , om hvordan det er at dele med andre at man er kristen
      • Hvordan føles det at sige det højt?
      • Hvordan føles det at holde hemmeligt?
      • Hvordan er det blevet modtaget af dem i har fortalt det til?
  • Læs Joh 21, 15-19
    • Hvad sker der i teksten?
    • Hvem er Peter i den her tekst?
    • Hvem er Jesus i den her tekst?
    • Hvad tror du Peter har følt?
    • Hvad føler du når du læser den her tekst?
    • Hvad fortæller Jesus til dig i den her tekst?
  • Ef 2:  v8  For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. v9  Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. v10  For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.
    • Hvad siger teksten om stolthed?
    • ”gaven er Guds”- del med hinanden: er det nemt eller svært for dig at tro på? Forklar…
    • Giver det fred eller er det provokerende?
    • ”For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger…”:  hvad siger den her tekst om det kristne liv?
    • Hvad har tro og gerninger med hinanden at gøre?

Kan IMU’en give en stolthed over at være kristen?

I IMU vil vi gerne skabe fællesskaber omkring Jesus og det han har gjort for os, fordi vi tror på at alle mennesker er syndere, som har brug for Guds tilgivelse og frelse. Derfor har vi udviklet det vi kalder for IMU’s ”fokus”. Det kan bruges som en manual, eller vejledning til, hvilken retning IMU skal have, hvad grundlaget er for et IMU-fællesskabet og hvordan vi er IMU er samlet på det grundlag.

IMU’s Fokus

  • Vi vil udforske forskellige mødeformer, fordi IMU har mange udtryk. Herunder f.eks. Smågrupper, diakonale tiltag, kreativitet og sport
  • Vi vil opmuntre til konkret og livsnær trospraksis, fordi kristentro er at leve med Jesus i hverdagen
  • Vi vil øve os i at dele tro, tvivl og svære emner, fordi identiteten som Guds børn sætter os fri fra at skulle leve op til en masse usagte idealer

Del med hinanden:

  • hvad er jeres umiddelbare tanker om IMU’s Fokus?
    • Er der noget at være stolt af i IMU’s fokus?
  • Hvilken af IMU’s fokus syntes du er den vigtigste? Hvorfor?
  • Nævn hver især ét fokus, som du syntes i er gode til i jeres IMU
  • Nævn hver især ét fokus som du syntes i kunne være bedre til i Jeres IMU
  • Snak sammen om hvordan og hvad man kunne gøre helt konkret i jeres IMU, for at ét eller flere af IMU’s fokus kan komme til udtryk i jeres IMU
    • Evt: skriv det ned og giv det videre til jeres bestyrelse/udvalg, eller start et udvalg som kan prøve at føre jeres ideer ud i livet!

Videre studie

  • Litteratur
    • Det er kristendom, C.S. Lewis
    • Jeg er – I er. Mennesker, miljøer og mission, Michael Herbst
    • Tal om Jesus – også når det er svært, Rico Tice & Carl Laferton
    • Der hvor du er, Ole-Magnus Olafsrud
    • Ud af saltbøssen, Rebecca Manley Pippert
    • Guds folks mission, Christopher J. H. Wright
    • Skam, Krista Bojesen
    • Gymnasietro, Rasmus Jonstrup Hansen