Nadver

Dette oplæg handler om nadveren, og hvad Bibelen siger om den. I vil komme til at drøfte, hvorfor det er godt at holde nadver sammen, og hvordan det er med til at skabe fællesskab.

Forfatter: Lærke Roager
Varighed: 60 minutter
Aldersgruppe: 17-25 år

Indledning

Når man går i kirke om søndagen, siger præsten, at den lille oblat, der smager lidt af pap, er Jesu legeme, og at vinen eller saftevandet er Jesu blod. Men hvad betyder denne handling for os i dag? Og hvor stammer det fra? Nogle siger, at når vi spiser nadveren, bliver vi en del af et større fællesskab. Men hvad så, når jeg føler mig meget alene med min papskive og lille sjat vin?

Tag en runde: Hvornår var du sidst til nadver, og hvordan var det?

Bøn

“Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind” (Sl 37,5)

Tag en runde, hvor alle lige fortæller, hvordan det går og om der er noget, I skal bede for. Det er okay hvis der ikke er noget, eller at man ikke har lyst til at dele det.

Afslut evt. jeres samling med at takke Gud for nadveren.

Hoveddel

Nadver er det samme ritual næsten uanset, hvilken kirke du går i. I skal nu til at undersøge, hvad nadveren var, da Jesus indstiftede den, hvad der ligger til grund for den, og særligt hvad den er for os i dag.

Den sidste nadver

Vi begynder med at se på, hvad Jesus selv siger om nadveren. Læs Luk 22,14-20 sammen.

  • Hvad lægger du særligt mærke til i teksten?
  • Hvad, tror du, det betyder, når Jesus to gange siger, at han ikke skal spise og drikke det, før “Guds rige” kommer (vers 16 og 18)?
  • “Gør dette til ihukommelse af mig!” siger Jesus. Hvad betyder det for dig?

Jesus siger, at han ikke skal have nadver igen, før “Guds rige kommer” (vers 18). Her bliver nadveren et billede på det evige liv. Nadveren er altså noget, der handler om tilgivelse og den nåde, vi har brug for, indtil vi en dag skal være på den nye jord.

Den jødiske påske

Påskemåltidet, hvor Jesus indstiftede nadveren, er en gammel jødisk højtid. Og det er nok ikke helt tilfældigt, at Jesus lige præcis vælger at indstifte nadveren på den jødiske påske.

I påsken mindes jøderne, hvordan de engang som israelitter var slaver i Egypten. Inden den sidste af de ti plager, hvor alle førstefødte ville blive slået ihjel, sagde Gud til Moses, at folket skulle holde påske på en bestemt måde, for at deres førstefødte skulle overleve den sidste plage.

Her kommer vi ind i teksten. Læs 2 Mos 12,1-11 sammen.

  • Tal kort om, hvad I særligt lægger mærke til i teksten.
  • Hvad betyder det for teksten og dig, at det hebraiske ord for påske (pesach) betyder “forbigang”?
  • Hvorfor mon dyret skulle være “lydefrit”, dvs. uden skader, fejl og mangler?
  • Hvordan kan teksten pege frem mod Jesus?

Nadveren i den tidlige kirke

Efter at Jesus var faret til himmels, og apostlene havde dannet de første menigheder, holdte de noget, der hed ’agapemåltid’ (“kærlighed” er agape på græsk). Og det er måske den tidligste form for nadver, der ligger til grund for den, vi kender i dag. I agapemåltidet var der særligt fokus på, at man skulle dele med dem, der ikke selv havde noget.

I ApG 2,42-47 hører vi, hvordan de første menigheder gjorde. Læs teksten sammen.

  • Hvad lægger du særligt mærke til?
  • Hvad er sammenhængen mellem fællesskabet og brødets brydelse (nadveren)?

Nadveren i dag

Hvad betyder alt dette for os i dag? Det er meget fint med det fællesskab, de havde dengang, men bliver det ikke nogle gange lidt ensomt at sidde alene mellem alle de andre oppe ved alteret i kirken?

  • Hvad betyder nadveren for jer i dag?

I de fleste kirker er nadverbænken formet som en halvcirkel for at symbolisere, at vi gennem nadveren har fællesskab med andre kristne i verden, men også dem, der er døde før os. Nadveren er et tidløst sted, hvor fællesskabet er meget større end bare med de ti andre, du sidder fysisk til bords med.

  • Hvad betyder denne oplysning for din opfattelse af nadver som et måltidsfællesskab?

Dagens udfordring

Samlingen slutter med, at I sammen kan udfordre hinanden på følgende måde: Aftal, at I vil mødes den kommende søndag til højmessen i den lokale kirke og gå sammen til nadver. Brug tiden ved alteret på at tænke over det, som I nu har været sammen om.