Kort beskrivelse
Dette oplæg sætter fokus på, hvordan man kan bruge hinanden i det større fællesskab, men det handler også om, hvad et godt fællesskab egentlig er. I kommer til at se på jeres eget fællesskab og reflektere over, hvordan det står til med jeres fællesskab.
Indledning
I dag dyrkes individualismen mere og mere. Egoismen fylder mere og mere, og det kan gå ud over de fællesskaber, man er en del af. Men fællesskaber er vigtige for mennesket, fordi Gud har sat os til at være i fællesskab med hinanden. Derfor er det vigtigt, at man værner om det kristne fællesskab.
Bøn
“Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.” (Fil 4,6)
Indled samlingen med bøn. Bed for det I har på hjerte hver især både af gode og dårlige ting. Vær frimodige og læg det frem for hinanden. Bed for oplægget I skal igennem nu, at det må være til gavn for jeres fællesskab.
Hoveddel
Fællesskab i Bibelen
Først skal I se på en menighed fra Bibelen.
Læs ApG 12,1-17 med fokus på menighedens rolle.
- Hvad bidrager menigheden med efter Peters tilfangetagelse, og hvordan reagerer de, da Peter står ude foran døren?
- Hvad tror du, det betyder for Peter at have sin menighed i ryggen?
- Hvad kan man som kristen fællesskab lære af dette?
Dette er bare ét eksempel af mange på, hvad fællesskaber betyder for personer i Bibelen. Det er værd at lægge mærke til den enorme glæde og opmærksomhed, der er på hinanden. Da der sker noget med Peter, stormer resten af menigheden sammen for at gå i forbøn for ham. Samtidig er det stor glæde for alle, da Peter er blevet befriet. Det kan være en opmuntring til virkelig at være opmærksom på hinanden og være trofaste i bøn over for hinanden.
Jeres fællesskab
I skal nu dykke lidt ned i jeres eget kristne fællesskab vha. et koordinatsystem.
- Tal først kort om, hvad I synes et godt kristent fællesskab er.
På koordinatsystemet ses to akser: x-aksen går fra ikke-støtte til støtte, mens y-aksen går fra ingen udfordring til udfordring. Jo længere op på udfordringsaksen man kommer, jo mere “åndeligt” udfordring er der i fællesskabet. Støtte-aksen indikerer, hvor god man er til at støtte hinanden i fællesskabet.
Der opstår dermed fire fællesskaber:
- Præstations-fællesskabet
- Det frugtbare fællesskab
- Hyggeklubben
- Intet fællesskab
Et eksempel kunne være, at man i sit fællesskab oplever, at det handler om, at alt skal være perfekt i forhold til ens trosliv, og man bliver også udfordret på sin tro til IMU.
Det kan dog også være hårdt indimellem at være kristen, og der har man brug for støtte, og hvis der ingen støtte er, handler det blot om at præstere i fællesskabet.
- Gå hvert fællesskab igennem. Hvad mener I, de forskellige fællesskaber står for?
- Hvor vil I placere jeres eget fællesskab? Hvorfor?
- Hvor ligger fokusset i jeres IMU?
- Hvad kan I gøre bedre eller lave om i jeres IMU for at få et endnu bedre fællesskab?
Vær gerne konkrete og kom med eksempler. Skriv det ned på en seddel hver især. Dette kan I evt. gå videre til jeres IMU-udvalg med.
For at et fællesskab skal kunne fungere er det vigtigt, at alle varetager opgaver, så det bliver nogle succesfulde IMU-aftener, hvor man både bliver fyldt op åndeligt og socialt og dermed har et frugtbart fællesskab. Det frugtbare fællesskab bliver også til ved, at der er den tilpas mængde støtte og udfordring.
Kroppen som billede på fællesskabet
Læs nu 1 Kor 12,14-26 sammen.
- Del først jeres tanker om versene.
- Hvordan kan denne tekst sammenlignes med et IMU-fællesskab?
En gang imellem kan det være sundt at spørge sig selv, hvem det egentlig er, der holdes IMU for. Er det for os selv, andre eller Gud? Det kan godt forholde sig sådan, at der er en lille gruppe, som primært står for IMU-aftenerne, og for dem kan det føles, som om man holder IMU for andre, fordi der er for mange, der kommer uden at engagere sig.
Derfor er det vigtigt at huske på, at hvert enkelt bidrag til en IMU-aften har betydning. Det er heller ikke alle, som kan hjælpe. Nogles opgave er måske blot at dukke op.
Det er dog vigtigt at være klar over, hvad man selv bidrager med til fællesskabet. Det vigtigste er, at vi mødes i det store fællesskab, for at man kan være sammen om den fælles tro på Gud, og dermed bevare hinanden i troen og styrke troen sammen i flok.