Bøn i kærlighed til hinanden

Dette er det første oplæg af fem i serien "Kolossenserbrevet". I dette stykke taler Paulus om hans og Timotheus' vedvarende bøn for menigheden i Kollossæ, fordi de har hørt om deres kærlighed. De beder om, at de må lære Gud at kende og få styrke til at leve efter Guds vilje.

Forfatter: Simon Mjøkond Kousgaard
Varighed: 30-45 minutter
Aldersgruppe: 13-30+

Kapitel 1 vers 1-11 (Bøn i kærlighed for hinanden)

Indledning

I dette stykke taler Paulus om hans og Timotheus’ vedvarende bøn for menigheden i Kolossæ, fordi de har hørt om deres kærlighed. De beder om, at de må lære Gud at kende og få styrke til at leve efter Guds vilje.

Start med at fortælle hinanden hvad der foregår i jeres liv, og hvordan I har det for tiden.

Fortæl også hinanden, hvor meget I bruger forbøn for andre mennesker i jeres hverdag.

Bøn

Inden I begynder på hoveddelen, så bed både for hinanden, og for evangeliets udbredelse over hele verden, og for kristne verdenen over.

Hoveddel

Start med at læse sammen Kol 1,1-11 inden I begynder

Taksigelse for andre kristne (vers 3)

Paulus og Timotheus begynder med at skrive, at de altid takker for menigheden i Kolossæ, når de beder for dem.

  • Har i for vane i jeres fællesskab at takke for andre kristne og for menigheder rundt omkring i verdenen?
  • Er det noget vi som kristne i Danmark bør gøre mere, og hvad kan det eventuelt give at bede og takke for andre menigheder?
  • Hvad tror i vi kan lære af andre menigheder rundt om i verdenen? Finder i inspiration fra andre menigheder, og i så fald, hvad er inspirationen?

Håbet (vers 4-5a)

Paulus gør det klart at for menigheden, så er Troen på Kristus og kærligheden til andre kristne udsprunget ud fra håbet om himlene.

  • Hvor meget fylder dette håb for jeres vedkommende i jeres tro på Jesus, og i jeres indbyrdes kærlighed?

Udbredelsen af evangeliet (vers 5b-8)

  • Paulus skriver at håbet er noget som de har lært om fra evangeliet, og evangeliet bærer frugt over hele verdenen og blandt dem selv. Kan I se, at evangeliet vokser og spreder frugt i vores verden i dag? Hvordan kan I selv være med til udbredelsen af evangeliet (På studiet/arbejdet, i Danmark, på verdensplan)? Her kunne I også læse Jesu befaling fra Matt 28,19-20.
  • Hvad vil det sige at kende Guds nåde i sandhed?
  • Hvad vil det sige at have kærlighed i ånden? (vers 8)

Bøn om at være Gud til behag (9-11)

  • Hvordan kan vi vide hvad der er Guds vilje?
  • Hvad vil det sige at bære frugter, og hvordan gør vi det? (Læs også hertil Joh 15,1-8)

Anvendelse

  • Tal med hinanden om, hvad det er I tager med fra denne tekst. Hvad har i særlig grad gjort indtryk hos jer?
  • Til næste gang, så sæt en konkret udfordring for jer selv, hvor i enten hver især, eller som fællesskab, udvælger en bestemt menighed (gerne fra et andet land), som I vil bede regelmæssigt for.