Indledning
Er du kristen, er der sket et under i dit liv! Fra at skulle kæmpe for at være god nok og til at skulle præstere for dit værd, er virkeligheden nu en anden. Kristus har løskøbt dig fra præstationen.
Paulus bruger i dagens tekst dette billede: Vi er ikke længere trælle under loven, men børn af Gud. Hvor er det fantastisk!
Alligevel er der hele tiden fare for, at vi ikke tør hvile i denne tilstand. Der er noget, der forsøger at trække os tilbage “under loven”. Hvorfor er det nu sådan?
Indled med at læse Gal 4,1-20 sammen. Er der noget, som I særligt bemærker eller undrer jer over?
Bøn
“Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader!” (Gal 4,6)
Brug et par minutter på at tænke over, hvad dette vers siger jer hver især. Del herefter kort jeres tanker med hinanden, og del også, hvis der er noget, som I gerne vil have bedt for. Bed nu for disse ting og bed for samlingen, at Gud Helligånd må tale gennem den tekst, som I skal være sammen om. Bed om, at det I læser må blive til liv for jer hver især.
Afslut gerne samlingen med tak og bøn. Måske er der noget eller nogen, der særligt er blevet lagt jer på hjerte, som I skal lægge frem for Gud?
Hoveddel
Paulus tager tråden op fra kapitel 3, hvor han sluttede med at tale om, at galaterne er blevet Guds børn og har iklædt sig Kristus ved tro og dåb (Gal 3,26-27). De er ikke længere under loven, men er Guds arvinger (Gal 3,29).
Ikke træl, men barn (Gal 4,1-7)
Der indledes med et billede i vers 1-2. Mens et barn er umyndigt, så er der nogle andre, der har magten over det. I Gal 3,24-25 blev loven kaldt for en “opdrager” (græsk: paidagōgos, deraf det danske “pædagog”), som i antikken var en slave, der var sat til at passe på og opdrage hans herres børn. Så selvom barnet i dette billede reelt set er “herre over alt” (vers 1), så har det ikke mere frit end en slave. Sådan er situationen for barnet “indtil den tid, hans far har fastsat” (vers 2).
I vers 3-5 fortæller Paulus nu galaterne, at sådan er situationen også for “os”. Førhen “trællede vi under verdens magter” (vers 3). For galaterne var det i sin tid de græsk-romerske guder, men for ham selv var det lovgerningerne (Gal 3,10). Uanset hvad var begge dele noget, der havde bundet dem. Disse magter er udtryk for verdens logik, at man må yde, før man kan nyde.
- Hvor erfarer du, at verdens logik bliver tydelig i dit liv?
- “Vil selv, kan selv!” – Hvorfor mon det ligger så dybt i os at ville præstere?
Men ligesom i det indledende billede, hvor faderen har bestemt et tidspunkt for det umyndige barn at skulle blive myndigt, således har Gud også fastsat et tidspunkt, hvor mennesker skal sættes fri fra verdens magter og fra loven. Gud har sendt “sin søn”, Kristus, “født af en kvinde, født under loven” (vers 4), for at “løskøbe” os og give os “barnekår” (vers 5).
Dette er kort og godt evangeliet i kort form: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Joh 3,16). Galaterne er ikke længere trælle af verdens magter, men i stedet børn af Gud!
- Prøv med egne ord at beskrive evangeliet.
- Hvad betyder det for dig at være barn af Gud?
I vers 6-7 udfolder Paulus nu, hvad det vil sige at være Guds barn. Det stemmer ganske godt overens med noget, han sagde tilbage i kapitel 2: “Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.” (Gal 2,20; min kursivering).
Gud har sendt Helligånden ind i hjerterne på galaterne, så Jesus nu lever i dem, og den får dem til at kalde Gud for “Abba, fader!”, som ret direkte må oversættes med “Farmand!”. Det er virkeligheden for enhver kristen, og det betyder også, at man er Guds arving – og arven er “det evige liv, i Kristus Jesus, vor Herre” (Rom 6,23).
Fare for tilbagefald (Gal 4,8-11)
Igen trækker Paulus galaternes fortid frem. Inden de kom til tro på Jesus, troede de på de græsk-romerske guder “som i virkeligheden ikke er guder” (vers 8). Som kristne har vi den kundskab, at der kun er én Gud. Hør hvad Paulus skriver i 1. Korintherbrev:
“Men for os er der kun én Gud, Faderen;
fra ham er alle ting, og vi til ham.
Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
ved ham er alle ting, og vi ved ham.” (1 Kor 8,6)
Der er kun én treenig Gud, men alligevel har mennesker gennem alle tider opfundet guder af alle mulige slags. Luther beskriver en gud således: “En Gud kaldes det, som man venter sig alt godt fra, og som man tager sin tilflugt til i al nød.” (Den Store Katekismus). I den forstand er der mange guder, for mennesker tager deres tilflugt til mange ting…, men det er ikke Gud.
- Hvilke “guder” har du i dit liv, som du søger tilflugt til, når livet gør ondt?
- Læs 2 Mos 20,3. Hvordan skal vi forstå dette vers, og hvad bliver konsekvensen af det?
Paulus advarer galaterne mod at vende tilbage til “de svage og ynkelige magter” (vers 9), fordi de jo nu kender Gud – altså den eneste, levende Gud. Galaterne står i fare for, at blive umyndige og trælle igen. Situationen er ikke, at de igen vil tilbede de græsk-romerske guder, men problematikken er jo, som det er blevet tydeligt indtil nu i brevet, at der er nogle, som har forvirret dem (Gal 1,7), og som mener, at de skal lade sig omskære for at være “rigtig” kristne. Den jødiske lov har på en måde erstattet de græsk-romerske guder for galaterne, men der er stadig tale om trældom, og Paulus er bange for, at galaterne er ved at forkaste det frigørende evangelium om Jesus, som de kom til tro på i første omgang.
Paulus, galaterne og dem, der forvirrer (Gal 4,12-20)
Nu følger et længere afsnit, hvor Paulus henviser til deres fælles fortid, dengang han var hos dem. Læg mærke til, at han kalder dem “brødre” (vers 12) og “mine børn” (vers 19), hvilket understreger deres nære relation.
Situationen er jo den, at der (mindst) er tre aktører i spil her, som tydeligst kan vises med følgende figur:
Når Paulus derfor skriver brevet, så har han på den ene side galaterne for øje, og de er som “brødre” og “børn” for ham, men på den anden side, har han også “dem, der forvirrer” i tankerne, og dem, har han ikke meget tilovers for, for de “søger at forvrænge Kristi evangelium” (Gal 1,7).
Hele afsnittet emmer af denne frustration, og han slutter da også med at skrive, at han ville ønske, at han kunne være hos dem, for så kunne han “tale med en anden røst” (vers 20).
Han føler, at han skal begynde forfra med menigheden, for det hele er ligesom ved at ryge på gulvet (vers 19). Det er som om, at den glæde og “begejstring” (vers 15), som galaterne førhen havde haft for evangeliet, nu er forsvundet. Dengang tog de imod Paulus “som en engel fra Gud” (vers 14), men nu er det som om, at han er blevet en “fjende ved at sige jer sandheden” (vers 16).
- Hvad kan gøre dig modløs og frustreret i det kristne fællesskab?
- Hvad gør du, når du ikke er enig med ledelsen, en forkynder eller på anden måde oplever frustration over fællesskabet?
Anvendelse
Dagens oplæg har bevæget sig fra evangeliet til Paulus’ frustration over galaternes bevægelse væk fra dette. Teksten har dermed både peget på positive og negative ting, men hvordan bliver dette nu omsat til liv for jer?
- Hvad tager du særligt med fra samlingen?
- Hvilken konkret udfordring vil I give hinanden, inden I mødes næste gang?
- Hvordan skal dette komme til udtryk i jeres hverdag?
Følgende stikord kan være med til at sætte refleksionen herover igang: lovens forbandelse, afguder, evangeliet, frustration, én treenig Gud, verdens logik, Helligånden, barnekår.