Omskærelse og tro?

Dette er ottende oplæg af ti i serien “Galaterbrevet”. I bliver ledt gennem Gal 5,2-12, hvor omskærelse og tro er i fokus. Omskærelse er også relevant at snakke om i dag, hvilket I i dette oplæg forhåbentligt vil opdage.

Forfatter: Janni Brødsgaard Danielsen
I serien: Galaterbrevet
Varighed: 90 minutter
Aldersgruppe: 17-30+

Indledning

I dette oplæg skal I snakke om tro og omskærelse. Mange tænker nok, at omskærelse ikke er så væsentlig at snakke om i dag, men omskærelse kan også betragtes fra en anden vinkel end blot den fysiske. Måske oplever vi at blive tvunget til at blive “omskåret”  for at være “rigtige” kristne, eller måske er vi med til påvirke andre til at blive “omskåret” for at passe ind?

Indled med at læse Gal 5,2-12 sammen. Tag en runde og del kort jeres første tanker om denne tekst. Hvad sætter tanker i gang – hvad er skønt, og hvad provokerer jer?

Bøn

Tag en kort runde, inden I beder. Del en ting med hinanden. Det kan enten være en ting fra din dag, eller det, der lige fylder i dig lige nu.

Bed nu for hinanden og om at Helligånden vil åbne jeres hjerte for hans ord i aften.

Slut også samlingen af med en bøn. Bed gerne for hinanden.

Hoveddel

I skal nu dykke ned i teksten. I kommer til kronologisk at læse et par vers ad gangen med tilhørende spørgsmål. Hvis der dukker andre spørgsmål op hos jer, så brug gerne tid på dem. Husk at støtte, hjælpe og udfordre hinanden gennem dette oplæg.

Omskærelse gavner intet (Gal 5,2-6)

Hvilken start! Paulus starter hårdt og kontant ud. Hvis man er omskåret, skal man holde hele loven. Man ville her hurtigt kunne sige: “Jeg er ikke omskåret”, og derefter hurtigt springe videre, men der er mere gemt her. Vers 5 pointerer, at det er dem, som prøver at retfærdiggøre sig selv ved loven, som er faldet ud af nåden. Tilsyneladende betyder det altså, at hvis man vælger at lade sig omskære eller gøre andre selvretfærdiggørende handlinger i forhold til ens eget regnskab med Gud, så siger Helligånden gennem Paulus, at man er faldet ud af nåden og derfor selv skal opfylde hele loven. Hvis vi derfor selv søger at blive retfærdiggjort gennem loven, så har vi sagt nej til nåden gennem Kristus.

Betyder det så, at vi skal lade være at leve efter noget i loven – de ti bud, næstekærlighedsbuddet osv.? Nej, selvfølgelig skal vi leve efter loven, men ikke for at retfærdiggøre os selv og pudse vores glorie (se eventuelt også Rom 6). Vi skal stræbe efter at opfylde loven, for derigennem at opnå større bevidsthed om vores synd og taknemmelighed over Jesu nåde.

  • Del jeres erfaringer og udfordringer omkring det at leve efter loven, selvretfærdiggørelse og taknemmeligheden over nåden.
  • Del hvad forklaringen af tro i vers 5 siger jer, og hvad tro er for jer.

Beskrivelsen af tro i vers 5 er virkelig god og sigende. Her beskrives det, at jeg i tro forventer noget ved Helligånden. Jeg har forventninger til, at der sker noget i tro. Jeg forventer noget igennem det håb, som jeg har i troen.

Vi ser i vers 6, at for Kristus gør det hverken til eller fra, hvad man har opfyldt fra loven f.eks. omskærelsen, men det gør troen virksom i kærlighed. Det er vigtigt her at stoppe op og få ordentlig fat i, at for Jesus gør det INGEN forskel, hvor meget af loven vi hver især opfylder! At leve efter loven er ikke for frelsens skyld, men for vor egen og vor næstes skyld. Troen er det, der frelser.

  • Hvad vil det lige sige, at troen er virksom i kærlighed?
  • Er tro mon kun tro, hvis den er virksom i kærlighed?

Når vi vælger at tage imod troens gave, så bliver den virksom i kærlighed. Troen bliver virksom i kærlighed, fordi vi i tro lader Helligånden tage bolig i os og dermed arbejde gennem os. Læs eventuelt Jak 2,14-26 som lige nøjagtig handler om troens virksomhed. Det er vigtigt igen at slå fast, at det er troen på Jesus som frelser!

Surdejen gennemsyrer alt (Gal 5,7-9)

Paulus skriver her til galaterne, at de var kommet godt i gang. Vi må her forstå det som, at de er kommet godt igang med at leve i troen på Kristus. Han spørger så, hvem der hindrer dem i at fortsætte? Han gør det også klart for dem, at det bestemt ikke er ham, de er kaldet af (Jesus), som har overbevist dem om ikke at fortsætte. På samme måde er det i vores liv: Det er aldrig Jesus, som overbeviser os om ikke at fortsætte med at leve i troen på ham.

Nogle gange stiller vi os tilfreds med, hvor vi er i troen. At sådan, som vores forhold til Jesus er lige nu, ikke behøver at blive bedre. Og det der sker igennem mig i troen er fint nok. Det er fint, som det er. Her må dette spørgsmål også gøre sig gældende: Hvem hindrer os i at fortsætte? Vi skal altid fortsætte med at følge sandheden og gå i tro.

  • Hvad hindrer jer til tider i at fortsætte med at adlyde sandheden og følge Jesus i tro?

Paulus gør det klart i vers 9, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen!

  • Øvelse: Her er en praksis øvelse, som kan være med til at give denne bibeltekst mere krop, og måske derved gøre den mere forståelig og håndgribelig. Tag alle et glas vand. Put lidt salt i vandet, og smag hvilken magt saltet har.

Den mindste lille onde ting, som sniger sig ind i vores tanker og handlinger gennemsyrer os helt, som saltet gjorde i vandet.

  • Hvad tænker I om dette vers? Hvad betyder det for jer i jeres liv?

Dette vers kommer lidt ind i en underlig sammenhæng, men det er for at gøre de kristne opmærksomme på, at det at stille sig tilfreds med der, hvor man er og ikke fortsætte med at leve i troen også kan være en lille smule surdej.

Forvirring af troen (Gal 5,10-12)

Paulus skriver her, at den, der forvirrer dem skal få sin dom. At forvirrer dem skal nok forstås, som forvirring i forhold til at fortsætte med at følge sandheden og dermed følge Jesus.

Dette kan ses fra to vinkler: Vi kan selv opleve at blive forvirret af andre i vores vandring i troen. Derudover kan vi også nogle gange komme til at forvirre andre i forhold til deres vandring i troen. Vi kan komme til at forvirre hinanden med vores egne fortolkninger af, hvordan man bør være kristen.

Vores egne tolkninger udmønter sig i tanker om livet som kristen og dermed måske forventninger og krav til det at være kristne. Disse forventninger og krav kan vi desværre komme til at trække ned over hovedet på hinanden, hvilket kan forvirre troen og vandringen i troen.

  • Hvordan oplever I selv, at I bliver forvirret eller hindret i at følge sandheden/Jesus?
  • Hvordan tror I, at I nogle gange kommer til at hindre andre i deres tro og trosvandring?

Der vil i kristenlivet og i det kristne fællesskab opstå dilemmaer i forhold til situationer og områder i livet, hvor vi har forskellige tolkninger. Disse forskellige tolkninger vil desværre kunne hindre tro og vandring med Jesus for nogen, mens de i andre situationer vil udfordre tro og vandring for andre.

Det er desværre og heldigvis ikke altid sort/hvidt at følge Jesus, men dette gør at der opstår forskellige fortolkninger. Dette må gøre os opmærksomme på hinanden og bevidste om, at vi har indflydelse på hinanden! Hertil kan vi lige huske på vers 4: “tro virksom i kærlighed!” Vores tro skal være båret af kærligheden. Vi skal elske vores næste, fordi Jesus elskede os først.

Anvendelse

En god afslutning er vigtig, så det I har drøftet med hinanden kan blive til liv. Hjælp hinanden med at forvandle Bibelens ord til noget, der har betydning for jeres liv og hverdag. Herunder er et forslag til, hvordan I kan gøre det:

  • Tag et stykke papir hver. Brug tre minutter, hvor I hver især skriver eller tegner mindst en og maks tre ting, som I tager med fra denne aften.
  • Tag derefter en runde, hvor I deler, hvad I tager med fra i aften.
  • Lav gerne konkrete aftaler med hinanden om hvad I vil gøre med det, som I tager med fra denne aften.