Forberedelse
I oplægget kommer eksempler på artikler, som I skal snakke om i smågruppen, så som forberedelse til dette smågruppeoplæg, kan i vælge 2 muligheder:
1. Forholde jer til nyheder ugen op til aftenen (læse nyheder på nettet, fx høre radioavis, se TV-avis). De nyheder i lægger særligt mærke til i løbet af denne uge, tager i med til oplægget.
2. Bruge 5 minutter i starten af oplægget til at kigge nyhedssider igennem og finde nyheder, som fanger jeres opmærksomhed. Hvis det ikke var til at finde nogle nyheder, er der (lidt ældre) artikeloverskrifter til slut i oplægget.
Indledning
I dette smågruppeoplæg forholder I jer til de nyheder, der sker i Danmark og/eller rundt om i verden. Oplægget er en mulighed for, konkret at forholde sig til de nyheder der foregår, det er en anderledes måde at forholde sig til samfundsdebatter på, sammen med dine kammerater.
Start med at snakke sammen om, hvordan i forholder jer til nyheder i hverdagen.
- Læser i nyheder? I så fald hvilke?
- Hvilke nyheder har I hørt den sidste uge?
Udvælg cirka fem nyhedsartikler, enten som i har læst/hørt i løbet af ugen, eller som I har fundet nu her. Brug 5 min. på at gennemgå artiklerne.
Bøn
Sæt 10 min af til bøn.
Bed for de nyheder i nu har udvalgt, som I tænker kunne være relevant at bede for. Det kan være om en konkret person eller en større situation. Det er også vigtigt at de journalister og nyhedsmagasiner, der fortæller os om vores samfund og verdenssituation, arbejder objektivt, relevant og virkelighedsnært. Dem kan I også bede for. I kan bede sammen 2 og 2 eller bede sammen på en helt tredje måde.
Hoveddel
Artikler:
Snak om disse spørgsmål for hver af de udvalgte nyhedsartikler:
- Hvorfor har denne nyhed fanget din din opmærksomhed?
- Hvordan forholder og handler, vi som kristne på den nyhed?
- Hvordan kan du handle på denne nyhed?
- Hvordan tror du Gud forholder sig til denne nyhed?
Hvad siger Bibelen?
I Matthæusevangeliet 5, 43-48 står der: ”I har hørt, at der er sagt: ”Du skal elske din næste og hade din fjende”. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer, for at i må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis i kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan i så vente? Det gør tolderne også. Og hvis i kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør i så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!
- Når Matthæus skriver ”elske” og “næste”, hvad mener han så?
- Hvem er ens næste i forhold til nyheder?
- Elsker vi vores næste ved at orientere os gennem nyheder?
- Hvordan elsker man sin næste når man læser en artikel om død, ødelæggelse, gudsbespottelse eller andet?
- Når han skriver at ”Gud lader sin sol stå op over onde og gode…”
- Hvilken betydning får dette for en kristen ift. ens næste? Ift. samfundet? Ift. dem på den anden side af jorden?
- Hvad siger denne tekst om det kristne ansvar i verden?
- Kan man som kristen tage ansvar i verden uden at forholde sig til nyheder? Hvordan?
- Kan man som kristen læse nyheder uden at tage ansvar for verden? Hvordan?
- Er der nogle typer nyheder vi bør undgå?
- Som kristne har vi et himmelhåb, hvorfor skal vi så, forholde os til nyheder i samfundet?
- Hvad får det, at vi har et himmelhåb, af betydning for den måde vi går til nyheder på?
- Og hvordan skal vi forholde os til nyheder, samtidig med at have et himmelhåb?
Artikler 2.0
Snak igen om de artikler nederst i oplægget, eller de der har fanget jeres opmærksomhed i løbet af ugen
- Forholder i jer anderledes til disse artikler, efter at have læst og snakket om bibelverset? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Er der noget udfordrende ved at have forholdt sig til nyheder i løbet af ugen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Har de snakke I har haft, gjort noget ved, hvordan du fremover vil forholde dig til nyheder? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Bøn
Bed igen for nyheder rundt om i verden. Bed f.eks.
- For de lande de foregår i
- For de mennesker involveret
- For de journalister der rapporterer
- For at nyhederne ikke er falske eller skadelige
- For at vi som kristne, tager det ansvar vi er sat til hver især ift. nyheder
- For at vi som kristne lærer at læse nyhederne ud fra Jesu øjne
Videre studie
Som oplægget også har været inde på, så kan i som kristne Bede for de nyheder i støder på. Derudover så hjælp hinanden til at navigere i nyheder og hjælp hinanden til at forholde jer til hvad i hører og til at bede over hvad der røre sig.
Der findes forskellige nyhedssider, her er nogle sider du evt. kunne benytte, hvis du ønsker at forholde dig til nyheder fremover:
Tv2 nyheder: http://nyheder.tv2.dk/
DR-nyheder: https://www.dr.dk/nyheder
Politiken: https://politiken.dk/nyheder/
Nyheder 24: https://nyheder24.dk/
Andre inputs
KLF, Kirke & Medier (www.klf.dk)
KLF er en organisation, som har direkte kontakt med medierne i Danmark. Her har du mulighed for at reagere på hvad du ser – om det er noget du gerne vil se mere af, eller om det er noget du mener ikke høre hjemme i danske medier. Det er ledt af kristne og er en oplagt mulighed for dig, for at kunne sige din mening videre, til nogle der har kontakter til at kunne gøre noget ved det.
Nyhedsartikler: