Indledning
Som kristen er der ting i verden, som man bliver nødt til at forholde sig til, og som ikke altid er sort/hvide. Det er de ting, som man med et teologisk udtryk kan kalde for “mellemtingene” eller på græsk adiafora (“som ikke gør forskel”). I forhold til disse ting, som er alkohol, påklædning m.fl., finder man ikke sort/hvide svar, men må vurdere ud fra samvittigheden.
Det kan derfor også betyde, at kristne kommer frem til forskellige svar eller forskellige måder at “skære kagen” på, om man så må sige. Det kræver indbyrdes kærlighed blandt de kristne at respektere hinandens valg, især hvis man ikke er enige.
Tag en runde: Hvilke situationer synes du er svære at finde balancen i i forhold til de ting, der ligger i det “grå” område?
Bøn
“Vær hinanden hengivne i broderkærlighed kappes om at vise hinanden agtelse.” (Rom 12,10)
Formaningen her opfordrer os til at kappes om at vise hinanden respekt og anerkendelse. Bed om, at broderkærligheden må leve i jeres fællesskab, også selvom I måske ikke er enige om alle ting. Tak Gud for, at han har givet jer dette kristne fællesskab at samles i.
Afslut evt. samlingen med at bede om, at I hver især må være ydmyge overfor Guds ord, også selvom han derigennem skulle lære jer noget nyt, som måske går imod det, I hidtil har troet.
Hoveddel[1]
Karsten er kristen og går i IMU. Han kommer fra en ikke-kristen[2] familie, men er blevet omvendt på efterskole, og nu vil han virkelig gerne følge Bibelen og lade det få konsekvenser i sit liv.
Karsten har længe drømt om at få lavet en tatovering. Nu er han dog blevet i tvivl om, hvorvidt han som kristen kan forsvare det.
Hans kæreste, Lisbeth, som kommer fra et stabilt, kristent hjem, synes ikke, at det er en god idé og mener faktisk også, at det er imod Bibelen. Hun kan dog ikke helt forklare hvorfor.
Nogle af Karstens kristne venner har allerede været under nålen, og de virker ret bekymringsløse omkring det. Hans forældre er ligeglade: Han er jo fyldt 18 år, så det må han selv bestemme. Han har også snakket med en ældre kristen leder, som tatoveret på begge arme.
Det nager Karsten, hvad der står i Bibelen om, at “jeres legeme er et tempel for Helligånden” (1 Kor 6,19), for han forstår ikke helt, hvad det konkret betyder for hans egen krop.
Spørgsmål til debat
- Hvad siger Bibelen om tatoveringer og kropsudsmykning? (se fx 3 Mos 19,28)
- Hvordan kan Karsten få afklaring? Hvem kan han tale med det om, eller hvor kan han søge svar på sit spørgsmål?
- Hvilken betydning skal Karstens omgangskreds (særligt Lisbeth) have på hans beslutning?
- Er der tatoveringer eller placeringer, som Karsten bedre kan forsvare at få tatoveret end andre? Hvilke?
- Hvilke sunde retningslinjer bør Karsten rette sig efter?
- Gælder de samme retningslinjer for alle? Og er der nogle kristne, som ikke skal lade sig tatovere, mens andre bedre kan?
- Hvilket argument synes I, der vejer tungest for og imod?
- Hvad, hvis det var en piercing, han overvejede i stedet?
- Hvordan skal Karsten forholde sig til 1 Kor 6,12+19-20? Hvad er konteksten?
Tillægsspørgsmål
- Karsten har også røget siden efterskolen. Nu er han dog også kommet i tvivl om, hvorvidt rygning egentlig er en synd? Gå igennem de samme spørgsmål, men med rygning i stedet for tatoveringer.
- Hvad skal man have øje for i fællesskaber, hvor nogen ryger og andre ikke gør?
- Hvornår bliver rygning en åndeligt dårlig ting, når man ser bort fra det fysisk usunde?
- Hvad mener du er god kristen ryge- og ikke-rygepolitik?
[1] Følgende er fiktivt, og enhver sammenhæng med virkelige personer er tilfældigt.
[2] Vær opmærksom på ikke at frakende nogen deres kristen-navn. Hvis man selv siger, at man ikke er kristen, så er det ok at kalde en person ikke-kristen – ellers ikke. I dette oplæg bruges udtrykket for nemheds skyld.