Indledning
At gå fra barnetro til voksentro kan være en vanskelig proces, og mange spørgsmål kan melde sig på banen: “Tror jeg bare på Jesus, fordi mine forældre gør det?”, “Kan det virkelig passe, at Gud findes?” osv. Tvivlen er troens skygge, og det er naturligt, at sådanne spørgsmål stilles, men hvordan håndterer vi dem?
Livet som kristen går op og ned, og nogle gange kan det hele måske virke så tomt og ligegyldigt…
Tag en runde: Hvilke erfaringer har du med tvivl og “åndelige rastløshed”? Hvordan håndterer du sådan noget?
Bøn
“Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!«” (Mark 9,24)
Læg jeres tvivl og alt, hvad der er svært i jeres liv frem for Gud. Lad ham få det altsammen. Sid nu i stilhed, og hvil i vished om, at byrderne er det helt rigtige sted. Slut bønnen af med at takke Gud for, at han er til – også selvom I måske ikke kan mærke ham lige nu.
Afslut samlingen med at bede Gud om at fastholde jer i troen på ham og alt, hvad han har gjort for jer. Tak ham for, at han har gjort alt, hvad der skal gøres, for at I kan blive frelst.
Hoveddel[1]
Svend kommer i IMU, men han synes virkelig, at det er svært at være kristen. Han er opvokset i en kristen familie og har gået i børne-, junior- og teenklub og været afsted på en kristen efterskole. Nu er det bare som om, at tingene ikke giver samme mening for ham, som det før har gjort. Det er fint at være til IMU, men ligeså snart han er hjemme i hverdagen igen, så er det op ad bakke, og han er nærmest bange for, at han ikke længere er rigtig kristen.
Han har hørt en million gange, at det er godt at læse i sin bibel, men han har slet ikke lyst til det, og han ved ikke, hvordan han kan komme i gang. Og hvor vigtigt er det overhovedet, så længe han kommer i IMU?
Han er også blevet mere usikker på, om han overhovedet lovsynger af et oprigtigt hjerte, når han er med IMU’erne til lovsangsfest. Før i tiden blev han ofte rørt og revet med af stemningen under lovsangen, men nu føler han, at han lige så godt kunne synge en Kim Larsen sang. Han overvejer, om lovsang egentlig er andet eller mere end sangskriverens egne tanker og holdninger.
Så er der alt det med bøn. Han har altid bedt, men på det seneste har han følt, at han bare taler ud i luften. Når han da tager sig sammen til at bede. De fleste dage glemmer han det, eller han begynder at bede, men så vibrerer mobilen, eller hans tanker flyder rundt og ender et helt andet sted. Mange af hans venner fortæller om bønnesvar, men det synes han ikke, at han oplever. Hører Gud bare ikke hans bønner?
Svend vil gerne tjene Gud med alt, hvad han gør (Kol 3,17), men hver gang han prøver at få styr på sit åndelige liv, så går det alligevel i kludder, og han ender ved samme udgangspunkt.
Spørgsmål til debat
- Genkender I nogle af Svends tanker?
- Hvad ville I gøre, hvis I var Svend?
- Hvornår er man overhovedet kristen? Og hvor går grænsen mellem ”kulturkristen” og ”kristen”?
- Hvorfor skal man læse i sin bibel? Hvordan kommer man i gang med det? Hvor vigtigt er det?
- Hvad er lovsang? Hvilke kriterier skal man opfylde? Hvilken betydning har følelser under lovsang?
- Hvad er bøn? Hvordan skal man bede? Hvilke gode vaner kan man have? Hvor er Svends bønnesvar?
- Forestil jer, at I fornemmer, at Svend fra jeres IMU ikke har det særlig godt, og I gerne vil hjælpe ham. Hvordan får I begyndt en god samtale med Svend?
- Hvis Svend fortæller jer alt det ovenstående, hvad vil I så gøre for at hjælpe ham?
Tillægsspørgsmål
- Svend har fundet god støtte hos Freja, som ikke er kristen. De har flirtet i nogle måneder og er nu blevet kærester, og du er ikke sikker på, at det er en god idé. Hvordan kan du tale med Svend om det?
- Hvad bør du høre ind til, før han begynder at tage stilling til situationen?
- Hvad kan du gøre Svend opmærksom på?
[1] Følgende er fiktivt, og enhver sammenhæng med virkelige personer er tilfældigt.