Uforstandige IMU’ere!

Galaterne er blevet vendt væk fra sandheden og fra evangeliet. De er endt ud med en tro, hvor man skal gøre ting for at blive frelst. Derfor skriver Paulus de hårde ord til dem: “Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer?”

Forfatter: Peter Stidsen
I serien: Galaterbrevet
Varighed: 90 minutter
Aldersgruppe: 17-30+

Forberedelse

Læs evt. teksten på forhånd, inden I mødes.

Indledning

Galaterne er blevet vendt væk fra sandheden og fra evangeliet. De er endt ud med en tro, hvor man skal gøre ting for at blive frelst. Derfor skriver Paulus de hårde ord til dem: “Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer?”

Men Paulus har også en stærk kærlighed til galaterne. Han vil ikke bare lade dem sejle i deres egen sø. Derfor viser han dem, hvordan tingene hænger sammen – bl.a. ved at bruge Abraham fra Det Gamle Testamente.

Hvis Paulus skulle have skrevet sådan et brev til vores kristne fællesskaber i dag? Hvad ville han så skrive? Ville han starte brevet med “Uforstandige IMU’ere! Hvem har forhekset jer?”

Indled med at læse Gal 3,1-14 sammen og overvej følgende spørgsmål: Hvad er hovedtemaerne i teksten? Er der noget, der undrer eller forarger jer i teksten?

Bøn

“Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld” (Gal 3,13a)

Tag en delerunde: Hvordan har du det for tiden, og hvordan har din dag været? Bed herefter for de ting I har snakket om i delerunden. Derudover kan I bruge følgende bedeemner:

  • Tak Gud for Bibelen og for Galaterbrevet
  • Bed om frimodighed til at være ærlige over for hinanden
  • Bed om at Helligånden må gøre, at det I snakker om, må få betydning for jer

Slut også samlingen af med af bede sammen.

Hoveddel

Vi skal nu til at dykke ned i bibelteksten for at se, hvad Paulus havde at sige til galaterne, men også for at se, hvad han vil sige til os i dag.

Gerninger eller tro? (Gal 3,1-5)

  • Paulus bruger nogle stærke udtryk i teksten. Hvilke følelser tror I, Paulus har siddet med, da han skrev disse vers?

Paulus er tydeligt oprevet over, hvordan tilstanden er hos galaterne. Han er ked af, at de er blevet “forhekset”, så det, der tidligere var “blevet aftegnet for øjnene af dem”, nu ikke længere er så tydeligt for dem.

Der er dog også et glimt af håb i Paulus’ besked til galaterne; “Er alt det sket med jer til ingen nytte – hvis det da virkelig var til ingen nytte?” (vers 4). Der er en mulighed for, at galaterne vender tilbage til det oprindelige og sande budskab, og så var det, der skete tidligere (Paulus’ forkyndelse for dem), bestemt ikke forgæves. Paulus håber, de vil vende tilbage til det, de tidligere troede på.

  • Hvad er det helt præcist, Paulus håber, at galaterne vender tilbage til?

Paulus skriver disse alvorlige ord til galaterne, fordi noget er gået skævt i deres fællesskab. Men hvad med os i dag? Hvad med jeres IMU og kristne fællesskab og menighed? Er der nogle ting, der går skævt dér? Det er slet ikke sikkert, at det er ligeså slemt, som det var ved galaterne, men vi kan alligevel godt komme til at opstille nogle forventninger eller lovgerninger, som Paulus kalder det i vers 2, som man skal leve op til for at være en rigtig kristen – for at være inde i varmen i fællesskabet.

Skal man have haft en kristen opvækst og komme hver gang til IMU? Skal det stå på ens Facebook-profil, at man er kristen og skal alle tags fra billederne fra gymnasiefesten være fjernet? Skal man hjælpe til i IMU, have kage med og holde andagt af og til? Paulus vil fortælle, at det ikke er lovgerninger, som gør, at man er kristen. Han stiller det retoriske spørgsmål i vers 2: “Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro?”.

Fortsæt med at lege med tanken om, at Paulus skulle skrive et brev til jeres IMU.       

  • Hvad ville han skrive, hvis han kendte jer og jeres fællesskab?
  • Tror I, der er noget, Paulus ville blive gal over, hvis han var med til en IMU-aften hos jer?
  • Skriv brevet ned – evt. bare i punktform

Abraham som eksempel (Gal 3,6-14)

Paulus går videre og bruger Abraham til at vise, hvordan tingene hænger sammen.

Nogle gange kan man næsten få det indtryk, at i Det Gamle Testamente (GT) skulle man gøre ting for at blive frelst, og så kom Jesus, og så blev alt godt. Dén tanke gør Paulus op med. Han siger i vers 6, at Abraham blev regnet retfærdig (altså frelst), fordi han troede Gud, og ikke fordi han gjorde alt muligt.

  • Hvordan har du det med GT?

GT og NT hænger også uløseligt sammen på andre måder. Jesus henviser ofte tilbage til GT. Det samme gør forfatterne til brevene i NT. GT indeholder også mange profetier om Jesus, der er så tydelige, at der i dag er jøder, der kommer til tro på Jesus ved at læse NT’s opfyldelse af de gamle profetier. Der er også mange traditioner i GT, som får en helt ny betydning i NT. Det er derfor vigtigt, at vi ikke glemmer GT.

Det kræver dog lidt mere arbejde at finde frem til guldet i GT end i NT, men det gør det ikke mindre vigtigt! GT giver også noget andet, som NT ikke gør: hele historien om Israel forud for Jesus. Historien om, hvordan Gud er trofast mod sit folk. Hvordan han holder fast ved dem, elsker dem og opdrager dem. Det lærer os noget om, hvem Gud er. At Gud aldrig svigter – lige meget hvad! Israel vendte sig væk fra Gud gang på gang, men alligevel vendte Gud sig ikke væk fra sit folk. Det gælder også for os i dag, hvor vi er blevet en del af Guds folk ved tro på Jesus.

  • Hvordan kan det blive mere spændende at læse i GT?
  • Oplever du, at Gud er trofast? Hvordan/hvordan ikke?

Til sidst skal vi se lidt på Abraham og på hans tro. For hvad var det, han troede på? Svaret får vi i 1 Mos 15. Her giver Gud Abraham et løfte om, at Abrahams efterkommere skal blive så mange, at de ikke kan tælles. Gud lover også at give Abraham et land at bo i (det er det land, der senere bliver til Israel). Abraham tror altså på Guds løfter uden at have set dem blive opfyldt, og det er dét, der bliver regnet ham til retfærdighed (vers 6). Hebr 11,8 beskriver det på denne måde:

“I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen.”

  • Hvad siger det om Abrahams tro?

Ligesom Abraham fik nogle løfter for flere tusinde år siden, som først gik i opfyldelse mange år senere, så har vi også i dag fået nogle løfter fra Gud, som vi måske ikke ser opfyldt lige med det samme. Ja, egentligt var det jo slet ikke løfter, hvis de allerede var opfyldt…

  • Hvilke løfter har vi fået i dag?
  • Hvad vil det i dag sige at gå på Guds løfter?
  • Oplever I, at det nogle gange er nødvendigt at gå på Guds løfter?
  • Hvordan kan I øve jer i at gøre som Abraham – altså handle på løfterne uden at se det ske?

Anvendelse

Find én ting som I tager med fra i aften – gerne noget, som du konkret kan handle på. Tag en runde, hvor I deler det med hinanden.