Af Stine Østerlund Førrisdahl, Iunge
Måske du ikke så ofte tænker over det, men som kristen deler du over halvdelen af din Bibel med jøderne. Måske den del, det gamle testamente, du ikke lige så ofte eller nemt beskæftiger dig med. Men faktum er, at Jesus var jøde, han levede et jødisk liv og han befandt sig i en jødisk kontekst. Det ”jødiske” er derfor en central forklaringsnøgle til at forstå Jesu ord, mission og dermed frelsesplan! Nærtliggende er spørgsmålet derfor, hvad er så ”det jødiske”?
Svaret rummer meget mere end hvad pladsen her tillader, men to ting vil jeg fremhæve. Først det jødiske tempel og dernæst de jødiske fester; dét tempel Jesus selv valfartede til, når han deltog i de tre store jødiske valfartsfester hhv. påske (pesach), pinse (shavout) og løvhyttefesten (sukkot). Templet er her ikke længere og dét i sig selv rummer en central forståelse af, hvem Jesus er. Festerne fejres i dag, om end deres karakterer har ændret sig siden Jesus deltog i dem. I den kristne tradition, med dens jødiske rødder, har man ikke taget alle festerne til sig. Vi fejrer fx ikke sukkot, men vi fejrer påske om end vores fokus ligger et andet sted, end når jøderne holder pesach.
Templet
Jødedommen og templet, templet og jødedommen – i en bibelsk kontekst er de to uadskillelige. Jødedommen er bundet op på tempelinstitutionen, der først startede med at være et telt. I 2. mosebog læser vi hvordan israelitterne udfries fra Egyptens slaveri, for derefter at vandre 40 år i ørkenen. Meget bibelundervisning centreres om eller slutter ved 2. mos. 19-20, hvor Moses modtager de ti bud på Sinajbjerget. Men hvis man bladrer videre til kap. 25-27, er der to hele kapitler, hvori Gud beskriver hvordan ”helligdommen” skal indrettes. I kap. 25 v. 8-9 kan vi læse hvad helligdommen skal bruges til: ”De skal lave mig en helligdom, så jeg vil tage bolig hos dem”. Med andre ord, helligdommen der i ørkenen var et flytbart telt, der senere blev til et permanent tempel i Jerusalem, er dér hvor himmel og jord mødes, det hellige og jordiske – det er Guds bolig!
Men hvorfor er det vigtigt, at vi som kristne har fokus på det nu ikke eksisterende tempel? Svaret ligger hos Jesus! Husk igen, at fortællingen i 2. mos. og videre frem også er din fortælling – men tilbage til Jesus! Når Jesus fortæller om, hvem han er, så bruger han den jødiske kontekst. For datidens jøder var templet som nævnt den centrale institution, stedet hvor man kunne komme Gud (Jehova) nær! Jesus taler fuldstændig ind i den forståelse af, hvem Gud er og siger i Joh. 2. v. 19-22: ”Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage (…), det tempel han talte om, var hans legeme”. Dét Jesus egentligt siger er, at templet var en skygge af ham. Templet var en fysisk demonstration, et symbol på, hvem Jesus er! Så vejen til Gud, går nu ikke gennem et tempel, hvor man skal ofre osv. (læs videre i 3. mos. om ofringerne i templet), men gennem Jesus (Joh. 14 v. 6).
Selve tempelbygningen bestod af det Hellige og Allerhelligste rum, der var adskilt med et forhæng (2. mos. 26 v. 31-35). I det Hellige var der bl.a. 12 brød, der symboliserede de 12 stammer og at Gud ville sørge for sit folk i 12 måneder; året rundt. Så når Jesus i Joh. 6 siger, ”Jeg er livets brød” v. 48, er det igen en reference til de brød jøderne kender fra templet og deres betydning! Og nu til den afsluttende forståelse af, hvorfor Jesus er det sande tempel, dér hvor himmel og jord mødes – Guds eget levende nærvær!
Da Jesus hænger på korset og udånder for sidste gang, beskriver Matthæus (kap. 27 v. 51), Markus (kap. 15. v. 38) og Lukas (kap. 23 v. 46), hvordan forhænget i templet flænges midt over! Dét forhæng der er tale om, er dét der adskiller det Hellige med det Allerhelligste. I det Allerhelligste rum står Pagtens Ark og forstås af jøderne som dét rum, hvori Guds nærvær er. Et rum der kun betrædes én gang om året af ypperstepræsten, der søger forsoning for folkets syndere. Med andre ord, at dét forhæng flænges forstås i den kristne tradition, som et symbol på, at Jesus har gjort Guds nærvær tilgængeligt! Ikke flere ofringer for at kunne nærme sig Gud – ikke mere grund til en tempelinstitution, fordi Jesus er det levende tempel!
Bemærk altså, at den forståelse jøderne har af, hvem Gud er, er bundet op på templet! Så når Jesus skal åbenbare sig for dem, åbenbare hvem Gud er, har templet været en del af Guds mission, en skygge af hvem Jesus er!
Den jødiske pesach
Jeg håber du efter overstående afsnit om templet, får lyst til at gå på opdagelse i bibelen, med fokus på hvordan templet hele tiden er en central institution og en skygge af, hvem Jesus er! En anden central del af det jødiske er sammenvævet med templet, nemlig festerne. Israelitterne valfartede tre gange om året til Jerusalem til templet, bl.a. til den jødiske pesach, hvor de fejrer, at døden gik dem forbi (pesach/påske betyder forbigang) i Egypten (2. mos. kap. 11-12) ved den 10. plage. Den tydelige kobling mellem den jødiske og kristne påske er blodet, der frelser. Israelitterne skulle smøre blod fra et lydefrit dyr på dørstolpen (kap. 12 v. 5) så Dødsenglen ville gå forbi, imens Jesus siger, at han er det sande påskelam, hvis blod én gang for alle renser os til et evigt liv!
Men går man på opdagelse i, hvordan jøderne fejrer pesach, er der mange elementer, som Jesus taler og virker ind i. Festen kaldes også for de usyrede brøds fest og en del af påskeforberedelserne består i, at rense deres huse for syret brød (2. mos. kap. 12 v. 15-20). Johannesevangeliet er interessant her, fordi Johannes har hele tiden fokus på, at Jesus skal deltage i påskefesten og hvor i forberedelserne de er. Som nævnt ovenfor siger Jesus til nogle af jøderne i templet, at han vil rive det ned og bygge det op igen på tre dage (Joh. 2 v. 13-25). Samtalen udspiller sig lige efter, at Jesus har renset templet, hvilket sker præcis den dag, hvor alle jøderne er i gang med at rense deres huse for syret brød! Det vil altså sige, at Jesus hele tiden taler og handler ind i dét jøderne gør for at tilnærme sig Gud!
Meget mere kan siges om de jødiske fester, hvilket er en del af arbejdet i Israelsmissionens Unge. Så er du interesseret, så tjek hjemmesiden ud og find ud af mere!
Koblet på den kristen forståelse af mission
Så kædet sammen med en kristen missionstanke, så bliver vores missionsforståelse fattig, hvis vi kun ser på det nye testamente og missionsbefalingen i Matt. 28. Guds mission gennemsyrer hele vores Bibel og det skyldes, at Gud har haft en plan fra starten om at frelse sine børn. Det gamle testamente er ikke forældet med Jesus, men beskriver vores jødiske rødder og dermed, hvem Gud er igennem Jesus! Mission indebærer en helhedsforståelse af, hvordan der løber en rød tråd gennem bibelen. Denne tilgang til mission kan tilnærmes ved at udforske de jødiske rødder og se hvordan Jesus taler ind i den jødiske fortælling, og dermed også den kristne. Mission skal gennemsyre os og ikke kun være en del af os!
God fornøjelse med at gå på jagt på dine jødiske rødder 😊