Smågruppeoplæg af Lara Nyvang Legarth, Nordlyskoordinator
Hvordan er vi i mission i dag? Det er et spørgsmål, jeg tror vi ofte stiller os selv, men måske bør vi i stedet spørge: Hvordan burde vi være i mission?
Alle mennesker er født ind i et bestemt land til en bestemt tid. Dig, der sidder og læser dette lever højest sandsynligt i Danmark og årstallet er 2024. Men ofte kan vi glemme at vi lever i en bestemt tid, hvor ting og tanker ofte ser ud på en bestemt måde. Jeg vil, at vi i dette oplæg skal reflektere over og snakke med hinanden om, hvad det egent lig vil sige at møde en helt anden kultur med evangeliet og hvilke overvejelser, der kan være.
Snak om nedenstående spørgsmål:
- Hvad tænker du på, når du tænker ”mission”?
- Hvad kommer du til at tænke på, når vi siger ”mission i Bibelen”?
Nordlys har til formål at søfolk og fiskere skal kende Jesus og dertil arbejder vi særligt i Grønland. Men jeg vil at du, gennem dette oplæg skal have den nationalitet med i baghovedet, du har et særligt forhold til. Måske du har været missionærbarn i Tanzania eller været i Filippinerne i dit sabbatår. Så tænk den kontekst med.
Først skal vi snakke om hvad mission er og hvor for det overhovedet giver mening at snakke om. ”Mission” betyder ”at sende”. Det er nemlig Gud, der sender os ud fra hans mission. Nogle gange kan vi glemme at vi ikke står med det hele på egen hånd. Nej, vi er sendt af Gud. Guds mission udgår fra ham selv og derfor skal vi gå ud og for tælle andre mennesker om ham.
Guds mission → Jesu mission → vores mission
Jesus som blev født jorden for at lade hele jorden vide at han var deres frelser, og i dag at sende os så vi kan pege tilbage på ham. Vi er en del af Guds sendelse.
Bibelen siger ret tydeligt i NT at vi er kaldet til at fortælle andre mennesker om Jesus. Matt 28,19: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine
disciple”. Jesus kalder disciplene til at gå ud i verden og gøre alle mennesker til Jesu disciple og fortælle dem om ham. Vi er ”sendt ud” i verden.
Men Bibelens mission er mere end det. For ser vi tilbage til GT, læser vi, at Gud udvælger Israel til at være hans folk. Israel skulle være et helligt, præsteligt folk (2 Mos 19,4-6). Det betyder at Israel skulle skille sig ud fra de andre folkeslag gen nem den måde, de levede deres liv på, så man kunne se, at de var anderledes og andre folkeslag måtte blive draget til Gud. Her er Guds mission altså helt omvendt af hvad vi tit tænker. Gud ud valgte et folk, for at andre folkeslag måtte strømme mod dem. Det synes jeg er en dejligt opmuntring til at turde tage snakken om Jesus på arbejdet eller studiet, hvor vi hver dag omgås med mennesker, der ikke kender Jesus. Vi kan altså gennem hele Bibelen læse at Gud har sat mennesker til at være i mission og gøre ham kendt for hele verden.
Mission i dag
Men hvad betyder det så for, hvordan vi er i mission i dag? Snak med hinanden om nedenstående spørgsmål.
- Har du et særligt forhold til en anden kultur/land? Hvilket og hvordan
- Hvordan tror du kulturforskelle kan være en ud fordring både socialt og trosmæssigt?
- Oplevede du at tage noget fra den anden kultur med hjem (åndeligt, socialt eller andet)?
Vi bevæger os nemlig i et underligt spænd: At evangeliet er universelt, altså for alle, men kulturer er forskellige. Nogle gange kan vi komme til at glemme, at vi selv kommer fra en kultur med bestemte normer, værdier og måder at gøre tingene på. Religion og etik indgår også som en del af kul turen. Når vi træder ind i en anden kultur, bliver vi nødt til at være opmærksomme på, hvad det er, vi selv kommer med, og hvordan den fremmede kul tur ser ud.
Overordnet arbejder vi med tre kulturmøder:
- Vi har vores egen kultur, som er den bagage vi selv kommer med. De forestillinger og de normer, vi kender fra Danmark og som vi sjældent er bevidste om. Vi har en sprog, både det at vi taler dansk og den måde vi har humor på og så har vi et religiøst sprog. Hvordan vi tænker dåb og nadver eller hvordan vi synger lovsang i kirken?
- Så har vi den kultur vi møder med frem mede måder både at tænke kirke på, men også socialt at være sammen i den frem mede kultur. Hvordan klæder man sig i kirken? Hvordan opfører de kristne opfører sig?
- Og så er der den tredje kultur: Jesu kultur og den kontekst han indgik i. Guds åbenbaring i Jesus skete indenfor menneskelig kultur og historie: I Israel for 2000 år si den. Den historiske Jesus blev født ind i en speciel kultur på et bestemt tidspunkt med bestemte normer. Biblen er derfor en sammensmeltning af kultur og åbenbaring. Vi kan ikke bare pille kulturen ud for at få det mest ”komprimerede” evangelie, for Guds åbenbaring talte ind i den kultur.
På den måde har vi altså tre forskellige kulturer vi skal navigerer imellem, men ét universelt evangelium. Formidlingen sker på tværs af disse tre kulturgrænser.
Hvis vi tager udgangspunkt i den grønlandske kultur et øjeblik er det fx spændende, hvordan Grønland tidligere var et land fyldt med naturtro, som stadig er den virkelighed mange grønlændere kender til. I Grønland er langt de fleste mennesker i dag kristne, men alligevel lever de side om side med ”spøgelsestro” og man fx ikke tør gå i kælderen, for der bor spøgelset. På samme måde er det strengt forbudt at fløjte, når der er nordlys, fordi man mener, man dør af det. Før de kristne missionærer omvendte befolkningen, troede de grønlandske fangerfolk, at naturen var fyldt med sjæle og ånder, som straffede folk med sygdom og dårlig fangst, hvis de brød særlige taburegler.
I dag vil man næsten alle steder kunne finde en tupilak i køkkenskuffen eller lignende, som er en lille figur lavet af typisk rensdyrgevir. Dens formål er at den enten kan velsignes eller forbandes. Den kan fx forbandes og så smugles i hen til en person, man ikke kan lide for at forbande dem. Man kan også velsigne den og lægge den i sin køkkenskuffe, så man følges af lykke. I Grønland lever kristendom og naturreligionen side om side, og for at kunne tale evangeliet ind i grønlændernes liv, bliver man nødt til at forstå, hvilken verden de lever i. Det nytter ikke at sige, at man godt kan fløjte, når der er nordlys, fordi vi ved at Jesus er større end disse overtroiske forestillinger. Nej, for så møder vi ikke mennesker der, hvor de er. Så negligerer vi den kultur og det syn de har på ver den. Så bliver vi nedladende og evangeliet bliver pludselig ikke så tiltrækkende. Vi bliver nødt til at møde menneskerne der hvor vi er, for at vi kan tale evangeliet ind i deres liv.
Jesus blev menneske for på egen krop at opleve, hvordan det er at være menneske, og hvordan mennesker ser verden. Jesus brasede ikke ned og pressede os til at tro på ham. Nej, han blev menneske og talte et sprog jøderne kunne forstå. Han blev en del af deres kultur. Han formanede dem og bad dem stoppe de kulturelle ting han så var forkert. Han blev en del af deres kultur, for at de kunne forstå, det herlige budskab han kom med. Alle mennesker uanset religion og kultur er mennesker skabt i Guds billede og derfor elsket af Gud – derfor er vi kaldet til at fortælle mennesker om ham. Snak til sidst om de sidste to spørgsmål.
- Hvordan tror du bedst man møder et andet men neske med sit vidnesbyrd?
- Hvad kan være svært/opløftende ved at snakke med et menneske fra en anden kultur om tro?
Afslut med en bøn og bed om visdom til at kunne forkynde evangeliet til mennesker, der er anderle des end dig selv.