Hvad tænker du, når du hører ordet ’missionær’? måske vil dette skriv udfordre dine tanker, måske ikke!?
Når jeg hører ordet ’missionær’, tænker jeg på de mange mega seje typer, der har brugt eller bruger deres arbejdsliv på at tjene gud væk fra lille kolde og regnfulde Danmark. Jeg tænker på, at de her mennesker og familier har nogle afsavn, men helt sikkert også en masse gode oplevelser og velsignelser. Jeg misunder, at nogle af dem sikkert lever i et tropisk klima, at de er lokale med de andre lokale, at de taler sproget, kender kulturen, bruger weekender på eksotiske
naturoplevelser eller spændende storbyliv, og at de sikkert får lov at møde en masse spændende mennesker med eller uden tro på Jesus Kristus.
Hjælp dem ned fra piedestalen!
Men når jeg hører ordet ’missionær’, tænker jeg også på, hvor forkert jeg synes, denne titel lyder… jovist er disse mennesker en del af guds mission – men det er du, som læser dette, jo også. Jovist er det det ord, vi er blevet enige om, at vi kalder jobtitlen for missionsarbejdet i udlandet. Men i mine ører lyder det så ophøjet, så helligt, så extra, og det tror jeg måske ikke, det er? Jeg har en idé om, at missionærerne ikke ønsker, at folk tænker om deres arbejdsliv, at det er ophøjet, helligt og extra, men at det måske bare er anderledes?! Nej, de har ikke et særligt kald, men de har måske oplevet en særlig eventyrlyst til at udforske guds rige i andre dele af verdenen end Danmark?
Missionærer i udlandet får ofte jobs i en institution, organisation eller forening. derudfra kan de både arbejde med
gadeevangelisation, undervisning, menighedsopbyggelse, relationsdannelse og alle andre former for hjælp af diakonal, missional eller teologisk slags. Men læg mærke til at de fleste først og fremmest er ansat i et job det pågældende sted – til at varetage opgaver og udføre et stykke værdsat arbejde. det synes jeg, minder om at have et arbejde i Danmark?
Det, at arbejde for Guds rige i udlandet, må ikke blive gjort til noget uopnåeligt, noget svært og kun noget for de udvalgte. Vi har ikke ret til at dømme denne form for arbejdsliv som noget særligt helligt, noget særligt godt, ophøjet og extra. Det ville være at tænke småt om guds måde at arbejde på i vores eget lille land.
Vores far i himmelen er stor nok, god nok og vild nok til at bruge os mennesker i guds rige, uanset om det er indenfor eller uden for de fine lige linjer, vi kalder landegrænser på det kort af den verden, som Gud har skabt helt unikt og fantastisk.
Nu har du jo også ret til at vælge, hvad du synes om ordet ’missionær’ efter at have hørt mine tanker. men mit ønske er, at du vil arbejde sammen med mig om at hive den her missionær-titel lidt ned fra den piedestal, vi har været så gode til at putte den op på?